Den Danske Sonnenbergkreds


Forside

Internationales Haus Sonnenberg

Kurser og seminarer

Naturoplevelser på Sonnenberg

Bestyrelsen

Vedtægter

Medlemskab og samarbejdspartnere

Bladarkiv

Kontakt

counter

eXTReMe Tracker

Vedtægter for Den Danske Sonnenbergkreds


§ 1
Foreningens navn er Den danske Sonnenbergkreds.

§ 2
Foreningen er medlem af International Sonnenberg Association (ISA).

§ 3
Foreningens formål er at arbejde for mellemfolkelig forståelse, således som det er udtrykt i Sonnnenbergs motto:

Tale sammen
Overvinde fordomme
Forstå hinanden
Handle ansvarligt

Dette formål søges bl.a. opnået ved:

  • at formidle deltagelse fra Danmark i stævnerne i Internationales Haus Sonnenberg i Harzen, i internationale stævner i Danmark og i de øvrige lande, der er tilsluttet ISA.
  • at udsende meddelelser til medlemmernes orientering.


  • § 4
    Som medlem af foreningen kan optages enhver person eller institution, som kan gå ind for foreningens formål.

    Udmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til foreningens kasserer.

    Et medlem, som efter to påkrav ikke har betalt sit kontingent, kan slettes af medlemslisten.

    § 5
    Foreningen opkræver årligt et kontingent, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen. 20% af kontingentet tilfalder ifølge ISA's statutter denne organisation.

    Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.

    § 6
    Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

    Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj. Indkaldelse sker med 1 måneds varsel.
    Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen under nedenstående dagsordens punkt 6, må være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen.

    De eventuelt indkomne forslag til punkt 6 udsendes 4 uger før generalforsamlingen.

    Dagsorden:
    1. Valg af dirigent
    2. Valg af referent
    3. Bestyrelsens beretning
    4. Regnskabet
    5. Fastsættelse af kontingent
    6. Behandling af indkomne forslag
    7. Valg af:
    a) formand
    b) 3 medlemmer til forretningsudvalget
    c) 2 suppleanter til forretningsudvalget
    d) 1 revisor og 1 revisorsuppleant
    8. Forslag om tid og sted for næste generalforsamling
    9. Eventuelt

    Afstemninger, der ikke vedrører vedtægter eller opløsning af foreningen, afgøres ved simpel stemmeflerhed. Kun personlige medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.

    § 7
    Formanden vælges for et år ad gangen. Medlemmer af forretningsudvalget vælges for to år ad gangen.

    Genvalg kan finde sted til alle poster.

    En ikke tilstedeværende kan kun vælges, hvis der foreligger skriftligt tilsagn.

    § 8
    Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når formanden, et flertal af bestyrelsen eller 20 af medlemmerne begærer det skriftligt, bilagt motiveret dagsorden.

    Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter anmodningens fremsættelse, og indkaldelse med dagsorden skal ske med 14 dages varsel.

    § 9
    Bestyrelsen består af de på generalforsamlingen valgte 6 medlemmer og 2 suppleanter til forretningsudvalget og 1 repræsentant fra hver af følgende organisationer: Dansk Magisterforenings Seminariesektion, Gymnasieskolernes Lærerforening, Københavns Lærerforening og Sproglærerforeningen for Københavns Amt og Handelsskolernes Lærerforening. Disse organisationer udpeger selv deres repræsentant og fastsætter deres funktionstid.

    Bestyrelsesmøde afholdes mindst 3 gange om året.

    Bestyrelsen fastsætter selv sin dagsorden.

    Den daglige ledelse påhviler forretningsudvalget, der af sin midte vælger en sekretær, en kasserer og en redaktør på sit første møde efter en generalforsamling.

    Ved afgang i en valgperiode rykker suppleanterne ind i forretningsudvalget i henhold til de opnåede stemmetal. Suppleanten overtager den afgåedes valgperiode.

    § 10
    Vedtægter kan kun ændres på ordinær generalforsamling og kræver 2/3 majoritet blandt de fremmødte.

    Ændringen af rækken af organisationer, der udpeger en repræsentant til bestyrelsen, kan kun ske ved en vedtægtsændring.

    § 11
    Når ISA indkalder til medlemsforsamling, udpeger den samlede bestyrelse fra forretningsudvalget den danske deltager.

    § 12
    Hvis ISA beder om forslag til dansk medlem i ét eller flere af ISA's råd og udvalg, kan bestyrelsen foreslå et medlem af sin midte til dette råd.

    § 13
    Foreningen kan kun opløses ved en afstemning på en ordinær generalforsamling, hvis 2/3 af de fremmødte stemmer herfor, og forslaget herefter godkendes ved en urafstemning.

    I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens midler ISA.

    § 14
    Disse vedtægter har gyldighed fra 28. april 2001. (Tidligere vedtægter vedtaget på ordinære generalforsamlinger 16. april 1983 og 1. maj 1993 8.april 2000.)